Referat af bestyrelsesmøde den 20.8.2009

1.Valg af bank

Vi har fået lidt forskellige tilbud – dog ingen specielt gode. Anne og Bo undersøger hhv. Jyske Bank og Århus Lokalbank i morgen. Bo træffer det endelige valg.

2. Kontingentopkrævning

Bo og Marlene står for opkrævning og inkassering denne gang. Girokort skal ud i starten af uge 35. Vi satser dog på at bruge PBS fremover.

3. Hjemmesiden

Rune har gennemgået hjemmesiden for os – vi tror, vi nu kan finde ud af det.

4. Beplantning

Anne og Keld er i beplantningsudvalget, og kan træffe beslutninger på foreningens vegne. Begge er dog meget interesserede i, at Rasmus, Hasselvangen 44 og Erik fra Solbjerg Hedevej 101, der har kendskab til/erfaring med anlægsprojekter/beplantning, involverer sig.

Plan: Anne og Keld inviterer Rasmus og Erik på spadseretur i kvarteret inden længe…

Ang. Vejtræer i området, så har kommunen tilbudt kirsebærtræer i stedet for hvidtjørn. Det er ok med os – kan man finde nogle træer, der bliver knap så høje, er det fint, ellers er kirsebærtræerne fine.

5. Legepladser

Bo og Berit bruger vinteren på at lægge en plan for legepladserne – arbejdet går i gang i det tidlige forår, så legepladserne står klar til næste sommer. Vi kan ikke rigtig gå i gang nu alligevel, da fællesområderne skal være færdige først.

Vi skal finde en forsikring – Bo er på sagen.

6. Solbjerg Fællesråd

Vi melder os ind – Anne bliver kontaktperson.

7. Trafik på Solbjerg Hedevej

Der er en beboer, der har kontaktet Carl Stahl, om det er muligt at lastbilchaufføren kan parkere et andet sted end på Solbjerg Hedevej lige over for indkørslen til Birkevangen – det giver meget dårligt udsyn. Vi har konstateret, at lastbilen i dag er rykket 50-100 meter, hvilket er lidt bedre, men vi kunne stadig ønske os det endnu bedre.

I henhold til lokalplanen må lastbilen faktisk holde der, men vi vil anmode kommunen om at overveje om parkeringsreglerne skal ændres, eller om man kan lave markerede parkeringsbåse på hedevejen. Keld kontakter de relevante personer inden for kommunen.

Bestyrelsen vil lave et indlæg på hjemmesiden, hvor der henstilles til at man tænker over farten, når man kører i kvarteret.

Keld undersøger muligheden for at få 30km zoner inde i vængerne og cykelsti på Solbjerg Hedevej.

8. Grundejerforeningen

Marlene taler med Helge omkring stiftelsen af de andre parcelforeninger. Helge vil gerne have den store grundejerforening stiftet snarest – det er ok med os, forudsat at de andre parcelforeninger er stiftet først!

Der skal også være styr på en fordelingsnøgle for fællesudgifterne.

4 tanker om "Referat af bestyrelsesmøde den 20.8.2009"

  1. Vedr. beplantningsplanen.

    Jeg syntes at vi skal fastholde ønsket om, at der skal indgå hassel træer / buske i beplantningerne. (hvilket ikke er tilfældet i den oprindelige plan). Jeg forslå at der som vejtræ, i stedet for tjørn eller kirsebær plantes tyrkisk hassel – Corylus colurna. Et lidt større men særdeles velegnet vejtræ. Desuden burde man indblande alm. hassel – Corylus avellana i monobeplantningerne med syren. Samt i grupper ved søerne.
    Jeg vil gerne deltage i en markgennemgang og gennemgå mulighederne for at korrigerer i planen.

    • Jeg har talt med kommunen om muligheden for at plante Hassel istedet for Hvidtjørn som vejtræer, men der er desværre meget snævre rammer for hvilke træer, der kan anvendes som vejtræer, så det kunne ikke lade sig gøre. Jeg har aftalt med arkitekten at Hasseltæer kommer til at indgå i beplantningerne i fællesområderne.

  2. Jeg synes man virkelig skal overveje, højden på vejtræerne – at de IKKE bliver alt for høje!! Det er set før i nye områder, at træerne simpelthen vokser sig så store, at de bliver et problem!
    Ideen med hassel og syren er en god idé.
    Vedr. parkering på Solbjerg Hedevej, så er jeg fuldstændig enig i, at udsigtsmulighederne er dårlige, når en lastbil parkerer lige ud for Birkevangen. Men Solbjerg Hedevej er jo faktisk udlagt som tilladt parkering, så det vil nok være svært at gøre noget ved. Det er måske med til at sætte farten ned på Solbjerg Hedevej, for hvor kører folk dog stærkt og uansvarligt! Tænk på, at der faktisk er børn som hver dag skal i skole, både på gåben og på cykel!!
    Fint med en opsang til de som kører stærkt i kvarteret, tænk på børn der leger!! Jeg har været igennem det 2 andre steder, hvor vi har boet, først Egevangen, siden Birkevangen, hver gang er det galt med, at folk kører for stærkt! Det er godt hvis der kunne komme en debat om dette, for en dag går det galt!

  3. Vedr. sti rundt om den nordlige af søerne.

    Jeg mener det vil være en god ide, at lave små “forbindelses-stier” ind til den anlagte sti rundt om søen. Således man kan komme på/fra stien når man kommer gåene fra cykelstierne/vejene fra den vestlige ende af kvarteret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *