Referat generalforsamling Parcelforningen Solvangen 2018

Sted: Fritidscenteret, Solbjerg Hovedgade
Dato: 14. marts 2018 kl. 20.00

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år
  3. Aflæggelse af underskrevet regnskab
  4. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne
  5. Vedtagelse af budget og fastsættelse af bidrag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant
  8. Status for den store grundejerforening
  9. Eventuelt

 

  1. Valg af dirigent og referent

Jon Holm blev valgt som dirigent. Kim Larsen blev valgt som referent.

Generalforsamlingen var indkaldt rettidigt med 3 ugers varsel.

Fremmødte fra Bestyrelsen: Johan Vium, Rasmus Steensgaard, Jon Holm, Rene Hansen, Anastasia Larsen, samt Kim Larsen.
Herudover yderligere 5 af foreningens medlemmer. I alt 11 deltagere.

 

  1. Bestyrelsens beretning om det forløbne år

Jon har gennem hårdt arbejde fået kontakt til kommunen og derved sørget for, at der er kommet cykelsti opmærkning på begge sider på Solbjerg Hedevej frem til første indkørsel til Hasselvangen. Det har medført lavere hastighed og bedre forhold for cyklister.

Skraldespande er blevet opsat i området, og regningen er betalt af Parcelforeningen Solvangen. De bliver flittigt brugt, specielt af hundeluftere.

Vandspejlet står højt i vores fjernvarme brønde og generelt i området. Det ses især ved volden og lavere liggende områder, hvor vandet har svært ved at komme væk. Aarhus Kommune har derfor gravet og nedlagt dræn ved hovedvejen + alle stikveje. Asfalten skal gennemses næste år.

Der er oprettet en Facebook side til foreningen og anbefaler alle at melde sig ind i den. https://www.facebook.com/groups/1905635573015932/

Vejvedligehold kontrakt er lavet med Colas. Bestyrelsen vil gennemgå området med dem, for udbedring af asfalt skader.

 

  1. Aflæggelse af underskrevet regnskab.

Regnskabet er underskrevet af den afgående kasserer, formand samt revisor.

Regnskabet blev fremlagt af Rene og godkendt af de fremmødte.

Der er ingen skyldnere på nuværende tidspunkt.

Regnskabet kan ses på vores hjemmeside (solvangen.org)

 

  1. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne

Der er indkommet forslag fra medlem om at justere vedtægter:

  • 13. Stk. 2. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse eller e-mail meddelelse til hvert enkelt medlem under den i medlemsprotokollen anførte adresse.
  • 13. Stk. 3. Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal følge med indbydelsen til generalforsamling. Det underskrevne årsregnskab samt forslag til budget for det kommende regnskabsår skal gøres tilgængeligt på foreningens hjemmeside.

foreslås ændret til:

  • 13. Stk. 2. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse gennem husstandsomdelt medie.
  • 13. Stk. 3. Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal følge med indbydelsen til generalforsamling. Det underskrevne årsregnskab samt forslag til budget for det kommende regnskabsår skal gøres tilgængeligt på foreningens hjemmeside senest 2 uger før.

Forslagsstiller var ikke fremmødt for at argumentere for ændringsforslaget og det blev afvist. Det kan eventuelt tages op igen næste år.

 

  1. Vedtagelse af budget og fastsættelse af bidrag

Budgettet for næste år blev gennemgået og godkendt af de fremmødte. Bidrag fastholdes på 1.900 kr. per medlem.

 

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter

På valg til bestyrelsen var:

Rene John Hansen – Modtager ikke genvalg (fraflytter)

Carsten Tolderlund – Modtager genvalg

Anastasia V. Larsen – Modtager genvalg

På valg som suppleant var:

Kim Larsen – Modtager genvalg

Alle genopstillede fra bestyrelsen blev genvalgt.

Karen Kring Henneberg fra Hasselvangen 249 blev valgt ind som nyt medlem af bestyrelsen. Karen har erfaring fra tidligere bestyrelsesarbejde incl. funktion som kasserer.

Derudover består bestyrelsen af Johan Hardang Vium, Rasmus Stensgaard samt suppleant Keld Stoltenborg (Alle på valg i 2019).

 

  1. Valg af revisor og revisorsuppleant

Revisor (Stig Sommer) og revisorsuppleant (Anne Bøgh Fangel) – modtog begge genvalg.

 

  1. Status for den store Grundejerforening

Morten Pedersen fra MH-byg fra storparcel 9 bygger på storparcel 13+14.

Familiebolig fra storparcel 15 bygger på storparcel 11 +12.

Kim Larsen er bestyrelsens repræsentant og formand for Grundejerforeningen (GF) Hasselvangen.

Døde træer skiftes i området i løbet af næste år.

Ny gartner er Hverdagsliv og entreprisen styres af næstformand for GF Hasselvangen Vagn Kloster.

Det skal undersøges om at få en ny entreprenør til vintervedligehold fra næste sæson.

 

  1. Eventuelt

Det undersøges om kontaktsiden kan slettes på hjemmesiden (solvangen.org). I stedet skal der henvises til Facebook siden, eller e-mail.

Der skal eventuelt oprettes en generisk mail til formand og kasserer, så alt mail kommunikation gemmes og kan overleveres.