Færdiggørelse af veje

** Update – Kommunen går i gang Mandag med Etape 1. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne opfordre folk til at sprede information omkrin planen og mulighederne nævnt i indlægget nedenfor, så hvis du ved, at nogen på din vej ikke har læst dette indlæg, så tag fat i dem og forklar dem, hvor de kan finde informationen. ***

Kommunen går umiddelbart efter sommerferien i gang med at færdiggøre veje og stier i vores område. I første omgang vil det dreje sig om etablering af kantstene, græsrabatter, og overkørsler til de enkelte huse.
Vejene vil blive færdiggjort i følgende rækkefølge med forventet opstart i uge 31-32.

Etape 1, Solbjerg Hedevej 101 – 115.
Etape 2, Solbjerg Hedevej 61 – 99.
Etape 3, Hasselvangen 1 – 11.
Etape 4, Hasselvangen 13 – 23.
Etape 5, Hasselvangen 225 – 249.
Etape 6, Hasselvangen 251 – 281.
Etape 7, Hasselvangen 50 – 68.
Etape 8, Hasselvangen 32 – 48.
Etape 9, Hasselvangen 2 – 30.

Kommunen tilbyder i den forbindelse at lægge fliser i overkørslerne foran de enkelte huse. Hvis I ønsker dette skal I sørge for at have fliserne parate, når anlægsfolkene går i gang på jeres vej.

Man kan desuden tilkøbe ydelser fra anlægsfolkene, hvis man får behov for at lægge dele af indkørslen om i forbindelse med etableringen af overkørslen.

Kommunen har lavet en Vejledning til overkørsler, som indeholder de fleste væsentlige oplysninger – så sørg for at læse den også!

4 tanker om “Færdiggørelse af veje

  1. Er der nogen mere detaljeret tidsplan for hvornår de enkelte etaper opstartes? (mest for at have en fornemmelse af hvor meget det haster med at få bestilt fliser)
    Skal man blot kontakte anlægsfolkene når de går igang herude eller er der en kontaktperson fra deres side?

    mvh

    Brian

    PS. tak for et flot stykke arbejde. Det er en rigtig god hjemmeside i har fået lavet!

    • Hej brian,

      Pt. er der ikke nogen mere præcis plan desværre. Jeg har været i kontakt med projektlederen fra anlægsfolkene og givet ham mit telefon-nr, så han kunne tage fat i mig, når han vidste noget mere præcist. Helge Haubo – vores kontakt hos kommunen – er på ferie indtil på mandag, hvor jeg ringer til ham og forsøger at liste en mere detaljeret plan ud af ærmet på ham. Så snart vi har den, opdaterer jeg indlægget på siden.

  2. Jeg har også været lidt i tvivl om hvordan de tilgængelige informationer om etablering af overkørsler skulle forstås. Derfor har jeg idag talt med Helge Haubo for lige at høre lidt mere om tidsplanen m.m.
    Han fortalte mig at en Carsten Jensen vil lægge informationer om tidsplan og et kontakttelefonnummer i postkasserne inden længe. Helge Haubo lovede at informationerne vil komme ud tidsnok til, at man kan nå at skaffe fliser m.m hvis det er aktuelt.

    MVH Birgitte

    • Det er korrekt. Det er meningen, at der vil blive lagt beskeder i folks postkasser noget tid inden, de går i gang på de enkelte etaper. Der har ikke været nogen beskeder før første etape, som er her på vejen, hvor jeg bor (de går i gang i morgen). Så derfor vil jeg gerne opfordre folk til at holde sig lidt ajour med, hvad der sker i området. Eksempelvis har ham Carsten sagt, at de regner med at være færdige med Solbjerg Hedevej 101-115 en gang i næste uge, så det må jo betyde at etape 2 starter deromkring. Hold øje med det folkens 🙂 I øvrigt så står Keld Stoltenberg fra parcelforeningen for veje i området og i kan fange ham på keld@solvangen.org

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *